image

NOBEL arkitekter deltog i den internationale arkitektkonkurrence om udvidelsen af Stockholms markante hovedbibliotek.

Asplunds biblioteksbygning fremstår som et bygningsmæssigt ikon – et ”temple of books”, der hæver sig i bybilledet og afspejler datidens idealer om fordybelse og ro. Overfor denne arkitektoniske manifestation står nutidens behov for åbne og fleksible arealer, der kan indrettes til et mangfoldigt og visionært medielandskab, som er i stadig og hastig udvikling. Der er i projektet lagt vægt på, at rotunden på Asplunds bygning bevarer sin synlighed i bybilledet set fra Odengatan og pladsen ved undergrunds-stationen.

Observatory Hill er et meget markant landskabeligt element i byen, som vi med projektet ønsker at inddrage direkte i forbindelse med etableringen af biblioteksudvidelsen. Det giver bl.a. mulighed for at etablere en bibliotekshave på taget.

Den direkte sammenknytning mellem landskabet og biblioteksudvidelsen afspejler sig i formgivningen af bygningskroppen, som fremstår med let kurvede facader, der griber landskabets former. Hovedformen danner en spændstig kontrast til Asplundbygningens klare geometri og fremstår med en frigjort og dynamisk plandisponering.

Bygherre: City of Stockholm
År: 2006 - Åben international arkitektkonkurrence
Areal: 28.800 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter

The Stockholm City Library
Kontakt Projekter Tegnestuen Aktuelt #1#2
Tilbage
Tilbage