image

NOBEL arkitekter er en virksomhed, der bygger på kreativitet, engagement og troværdighed. Tegnestuen blev etableret af Erik Nobel i 2001 og har realiseret en række markante byggerier, der både omfatter kulturarv, mediehuse, kontorer og boliger.

Inspirationen hentes i den nordiske modernisme, og vi søger mod et tidløst formsprog baseret på funktionel analyse, enkelhed og arkitektonisk kvalitet.

Deltagelse i arkitektkonkurrencer, både i Danmark og internationalt, er en stor del af dagligdagen på tegnestuen. Gennem konkurrencerne skærper vi vores kreativitet, og kombineret med en naturlig nysgerrighed søger vi mod en stadig udvikling af tegnestuens arkitektoniske formsprog.

Det er vores ambition at yde engageret og personlig rådgivning i tæt dialog med klienter og samarbejds-partnere. Vi lægger vægt på, at alle projekter gennemføres struktureret og på et højt arkitektonisk niveau.

Tegnestuen rummer et alsidigt team som gør os i stand til at løse en bred vifte af arkitektopgaver indenfor alle områder af faget herunder også bygherre- og lejerrådgivning.



Tegnestuen er medlem af:
Akademisk Arkitektforening
Danske Arkitektvirksomheder - Dansk Industri


Profil
Medarbejdere
Referenceliste
Tegnestuedata
Kontakt Projekter Tegnestuen Aktuelt Nobelark