image

Den nye kontorejendom er udformet som et langstrakt volumen i fem etager. Bygningen følger byens struktur, så karreen mellem Borups Allé, Nordre Fasanvej afsluttes naturligt ud mod Bispeengbuen og højbanen.

Bygningens gavle fremstår med store glasarealer, der åbner sig mod omgivelserne og byder indenfor. I døgnets mørke timer vil de to glasgavle lyse og understrege byggeriets markante placering i bybilledet.

Langsiderne fremstår mere lukkede og danner arkitektonisk kontrast til de transparente og glasindklædte gavlpartier.

Bygningen danner med sin form en effektiv støjskærm ud mod den trafikerede Bispeengbue og får herved en positiv miljømæssig betydning for hele området. Byggeriets placering i forhold til verdens-hjørnerne betyder endvidere, at der ikke skabes uheldige skyggevirkninger i forhold til de omkringliggende bebyggelser.


Bygherre: Falck Danmark
År: 2008
Areal: 7.500 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter
Totalentreprenør: KPC-BYG

Nordre Fasanvej
Kontakt Projekter Tegnestuen Aktuelt #1#2#3#4#5
Tilbage
Tilbage